Anmeldelse: Et livsværk af Rachel Cusk

Titel: Et livsværk. Forfatter: Rachel Cusk. Sider: 256. Forlag: Vinter Forlag. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Peoples Vinter Forlag ★★★☆☆

Spørgsmålet om hvad en kvinde er, hvis hun ikke er mor, er for mig blevet fortrængt af spørgsmålet om, hvad en kvinde er, hvis hun er mor, og hvad en mor overhovedet er”. 

Rachel Cusks Et livsværk er noget af det mest vedkommende, jeg har læst om moderskab siden Vinterbørn. Jeg forstår godt, hvorfor den regnes for en milepæl i moderskabslitteraturen og har fået klassikerstatus. 

Jeg har aldrig læst Cusk før, men har omtrent sat et æseløre på noget nær hver anden side; der er simpelthen så mange geniale iagttagelser om det at blive og være mor. Cusk er en blændende observatør og stilist, ikke kun i sin OMRIDS-trilogi, men særligt her i Et livsværk, hvor hun beskriver sine oplevelser med at blive mor – på godt og ondt.

I bogen følger vi forfatteren Rachel Cusk tæt i et års tid, fra de sidste måneder af hendes graviditet, til fødslen af hendes datter og til hendes 1 års fødselsdag. Bogen er dagbogslignende, men alligevel mere gennemarbejdet og reflekteret. Det er noter fra en hverdag som mor. Det er tanker, både de skamfulde og de populære, det er en søgen efter at forstå, hvad der sker med en kvinde (og hvad der ikke sker med en mand), når de får et barn.

I moderskabet udskifter kvinden sin offentlige betydning med et helt spektrum af private betydninger, og ligesom lyde uden for et vist spektrum, kan de være vanskelige for andre mennesker at spore”. 

Jeg kunne virkelig genkende mig selv og min egen rolle som mor i mange af Cusks betragtninger. Dilemmaet mellem at elske sit barn så højt, men samtidig også miste lidt af sig selv, og forsøge at finde det, jonglere de to ting sammen. Kan man være noget andet, samtidig med, at man er mor? For mit vedkommende er det et ja, men det er stadig ambivalent. Når mit barn er vågen, tager jeg mig nogle gange i at ville ønske, at han ville sove, så jeg lige kunne læse, skrive den anmeldelse, svare på det interview, lægge det tøj sammen, se den tv-serie færdig, tømme den opvaskemaskine. Men når han først sover, så savner jeg ham, lytter til hans vejrtrækning, samtidig med, at jeg med en vis skam, frygter, hvornår han vågner. Hvor meget tid har jeg denne gang? Hvor meget fri leg, før jeg igen skal være på. Være nogens mor. Cusk beskriver det helt eminent her, hvor hendes datter endelig sover: “Jeg bliver begejstret ved udsigten, for det er når barnet sover, at jeg etablerer kontakt til mit tidligere liv, som var det en hemmelig elsker. Disse kortvarige møder er altid frydefulde, men hektiske. Jeg stormer rundt i huset uden at kunne beslutte hvad jeg skal gøre: læse, arbejde, ringe til mine venner. Sommetider slipper disse fornøjelser fra mig, og jeg ender med at gøre rent i huset med dyster mine eller stå foran spejlet i et desperat forsøg på at genkende mig selv”.  

Det er ikke kun Cusks egne erfaringer, der er beskrevet. Hun trækker på nedslag i litteraturen og udforsker, hvordan moderskabet er fortalt hos andre forfattere. For at forstå sig selv og sin datter bedre. For at give perspektiv. Det her er ganske enkelt en bog, som enhver mor bør læse. Den burde udleveres som pamflet i jordmoderkonsultationer og på fødegange landet over. Den er et kram, en genkendelse, et sted, hvor mødre ikke skammer sig, hvor ingen følelse er forkert – den er bare ægte. Så ægte som lortebleer, søvnløse nætter, sprukne brystvorter, indtørret mælk, gråd, kærlighed og moderskab. Råt og barskt. Magisk.

Indtil videre er dette et brev henvendt til de kvinder, der ønsker at læse det, i håb om at de i mine erfaringer vil finde en slags akkompagnement til deres egne”.

Hvis du blev rørt af Olga Ravns Mit arbejde, så skal du simpelthen også læse Cusk. Da bogen udkom i England i 2001 mødte den stor kritik, særligt fra andre mødre, der fandt beskrivelserne for brutale. Heldigvis er verden en anden i dag, og jeg tror, at bogen vil være en gave for alle mødre. Så de føler sig mindre alene. Det er, som Daily Mail siger, den første bog, “som fanger essensen af, hvordan det føles at blive mor”.