Titel: Tidevandsminder. Forfatter: Chantal Thomas. Sider: 235. Forlag: Det franske bogforlag. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Det franske bogforlag ★★★☆☆
“På samme måde som Colette skriver om Sido, sin mor, at hun har to ansigter: hendes hjemmeansigt, som er trist, og sit haveansigt, som stråler, har min mor to ansigter: hendes hjemmeansigt, som er uforståeligt, og hendes svømmeansigt, som lyser.“
Chantal Thomas’ poetiske roman Tidevandsminder lægger sig i strømmen af autofiktive romaner med afsæt i besværlige mødre og svigtede døtre.
Thomas skriver enormt flydende, poetisk og sansende. Om sin frigjorte mor, der forlader mand og barn for at svømme. Alle vegne. I floder og hav, i søer og i bassinet ved Versailles. En roman, der som alle andre der beskæftiger sig med mor-datter forhold, viser hvor svært det er for de to kvinder at løsrive sig fra hinanden. Moderen fra datteren og datteren fra moderen.
“Min mor, ung, omkring fyrre år. Den alder, hun har, da hun kommer til Côte d’Azur. Hun er først en silhuet, en virkelig person, som står foran vinduet i mit værelse i Paris. Jeg er bange for at tage hende i mine arme”.
Handlingsmæssigt har jeg svært ved at forklare romanen. Den er på sin vis enkel, på den anden side kompleks. Den handler om alting, og om intet. I centrum står dog en fortælling om en mor og en datters forsøg på at nærme sig denne mor. Det er krydret med poetiske og sanselige skildringer af verden omkring de to, om familie, krig og Frankrig. Om at svømme for livet og svømme for at leve.
En fin lille fransk roman, til dig der nyder flot sprog og romaner, hvor der skal læses mellem linjerne.