Titel: Trioen. Forfatter: Johanna Hedman. Sider: 404. Forlag: Turbine. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Turbine ★★★★☆
»Aftenhimlen var dybblå. Det var stadig lyst. Jeg ville komme til at huske den cykeltur, det vidste jeg så snart August begyndte at træde i pedalerne. Jeg ville glemme min vagt på arbejder, den halvfærdige pasta, måske endda det røde mærke på Thoras skulder, men jeg ville ikke glemme; Augusts bløde bomuldsskjorte mellem mine fingre, lugten af vaskepulver og cigaretrøg, aftensolen der skinnede gennem Thoras udslåede hår, lysets spil i trækronerne på alléerne, de fine statuer på Djurgårdsbroen der rejste sig som løfter om noget — om noget der var så flygtigt som se glitrende skumsprøjt i bådenes kølvand«.
Svenske Johanna Hedman er blevet kaldt Skandinaviens svar på Sally Ronney og det forstår jeg godt. Hendes anmelderroste debutroman Trioen har samme nerve, samme skarphed i dialogerne, samme tomme pladser som læseren selv skal udfylde og samme problematiske unge elskende, som har så svært ved at fortælle om deres følelser. Hvor vi i Rooneys romaner ofte befinder os i et hyper-intellektuelt miljø i Dublin, er vi hos Hedman i stedet i et rigt, akademisk og litterært miljø i Stockholm (og lidt Paris). Vi følger de tre venner: Hugo, August og Thora. De to sidstnævnte er barndomsvenner og elskende on / off. Thoras familie er gamle, rige penge og tager ofte logerende ind, det er her Hugo kommer ind i billedet. Og snart starter et trekantsdrama og en ongoing dynamik / dysfunktionalitet mellem de tre venner, der elsker, diskuterer og udforsker på tværs. Forholdet mellem Thora og Hugo, som er fyldt med intensitet, misforståelser og skrøbelighed minder meget om Connell og Mariannes i Normale mennesker.
Trioen er en stærk og overbevisende roman om klasseskel, kærlighed og flydende seksualitet. Jeg var meget optaget af den, og læste den hurtigt. At jeg ikke ender på fem stjerner, men fire, skyldes at jeg gerne havde set en anden, og mindre åben, slutning.
Lyt eller læs bogen lige HER (reklamelink // BookMate)