Titel: Jeg er egentlig ikke sådan. Forfatter: Marie Aubert. Sider: 227. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★★☆
»Det er vigtigt at vise, hvad man føler, siger mor, det er ikke godt at holde det inde.«
Men det er netop hele pointen i Jeg er egentlig ikke sådan. At holde det inde. Alle vores fortællere der holder på deres hemmeligheder, deres indebrændthed og alle de usagte ting. Aubert er aktuel med et lille stille familiedynamisk drama. Det er norsk samtidsrealisme og vældig medrivende.
Aubert benytter sig smart af skiftende fortællere, der alle bidrager til et spændende flow, det er de samme situationer fortalt af forskellige personer. Hvordan verden opleves af de fire familiemedlemmer i den lille bygd: Bedstefar Nils, far Bård, datter Linnea og faster Hanne.
Linnea skal konfirmeres men har kun øjne for Ingrid, der ghoster hende, tante Hanne vender hjem til bygden med en kvindelig kæreste og mange kilo mindre, far Bård har en affære og har aftalt med sig selv, at han går fra Mor Ellen efter konfirmationen, men han vil helst ikke ende som bedstefar Nils, der trods han elskede mor Sissel som alle savner, havde affærer på stribe. Der er selvsagt lagt i ovnen til en masse drama i dette norske bygd portræt, hvor familiedynamikker virkelig udpensles.
Jeg fandt det hårdt at læse især om Linnea og Hannes syn på dem selv. Linnea bliver mobbet og har ingen venner. Hanne kæmper med følgerne af en barndom som overvægtig og en selvtillid der er helt ødelagt og truer med at ødelægge alle hendes relationer.
Jeg er egentlig ikke sådan er som at se ét langt afsnit Pørni. Jeg er vild med det. Og skal læse mere Aubert.