Titel: Fri kærlighed. Forfatter: Tessa Hadley. Sider: 325. Forlag: Politikens Forlag / CK. Udgivelsesår: 2023. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag / CK ★★★★☆
»Han måtte ikke eksistere her, ikke i dette selskab – ikke med sit lange hår, sine nussede trompetbukser, sin åbentstående, krøllede skjorte, sin drævende sarkastiske stemme, tynde smil, provokerende holdninger, hele sin vidunderligt uforskammede person.«
Med imponerende skarphed og præcision tegner Tessa Hadley i Fri kærlighed et portræt af overklassekvinden Phyllis, der forelsker sig hovedkulds i den unge Nicolas Knight og forlader både mand, hus og hjem uden tanke for konsekvenserne og mod forventningerne til en kvinde på den tid.
I bedste Mrs. Robinson stil er det affæren med den yngre mand, der står centralt i fortællingen og som antænder hele plottet (og Phyllis’ svalende lidenskab), men det der er ligeså interessant, er det konstante (og krævende) skift i fortællersynsvinkel, der gør, at vi ikke bare som læser skal holde tungen lige i munden, men også får hovedplottet serveret fra både Phyllis’ synsvinkel men også fra den unge idealistiske Nicolas Knight, fra hendes mand Roger, der arbejder i udenrigsministeriet og ikke mindst deres børn, gulddrengen Hugh og læsehesten Colette.
Og det er sidstnævnte, der måske er det mest intense ved hele romanen. Hvordan Collette bearbejder morens svigt og forsvinden, og tager action. Fri kærlighed er en intellektuel og rammende roman om de brusende 60’ere, om husmødre der keder sig, om mødet mellem stabilt forstadsliv og potduftende kollektiv. Phyllis’ møde med Nicolas kommer til at forandre ALT. Ikke kun hende. Og at både Nicolas’ mor Jean Knight, og @litteraturdk nævner ordet græsk tragedie i relation til Fri kærlighed, så har jeg ikke afsløret for meget. Tænkte undervejs en del på filmen A walk on the moon med dødlækre Viggo Mortensen (anbefales!).