Titel: Døden i Venedig. Forfatter: Thomas Mann. Sider: 131. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 1912/2000. Anmeldereksemplar: Litfix ★★★☆☆
Thomas Manns klassiker fra 1912 om den berømte, midaldrende forfatter Gustav Aschenbach, som rejser på ferie til Venedig og forelsker sig i den smukke 14-årige polske dreng Tadzio er stemningsmættet og et sprogligt overflødighedshorn.
Tænk sig, at man kan skrive og fortælle så meget på 96 sider. Romanen, eller novellen? er et lille stykke kunst, der undersøger forelskelse, besættelse, håbløs længsel, homoseksualitet, sygdom og død. Skæbnen vil, at Aschenbach aldrig får forladt Venedig, der i starten beskrives ligeså skøn og malerisk som de der har besøgt den vil vide, at den er, for til slut at blive opslugt af den dødbringende kolera.
Jeg er glad for, at jeg fik læst denne lille perle, selvom den kan være langtrukken med sine lange, snørklede sætninger, hvilket I måske kan fornemme også har påvirket denne lille anmeldelse.