Boganmeldelse: Sebastian Klein – Fra min faders skygge

Titel: Fra min faders skygge. Forfatter: Sebastian Klein i samarbejde med David Travn. Sider: 303. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2016. Anmeldt for: Politikens Forlag. ★★★★★

Sebastian Klein har begået en rørende, autentisk, troværdig og varm biografi om sin kendte far og sit eget forbillede.

“Dertil kom måske det allervigtigste: tabet af mening og sammenhæng i livet. Både i forhold til min fortid, min nutid og min fremtid. Med mine forældre forduftede en verden, kun vi tre kendte til. Livet på Ove Billes Vej 13. Det var en definerende referenceramme, som jeg ikke kunne dele med nogen andre. At skrive om den verden i denne bog er i sig selv et forsøg på at invitere flere indenfor, så det hele lever videre andre steder end i mit eget hoved”.

Fra min faders skygge er en nuanceret fortælling om at vokse op i skyggen af to meget berømte forældre og opleve den berømthed helt tæt på. For mange var Jesper Klein en stor kulturpersonlighed, men for Sebastian var han jo bare far. Når de altså var hjemme. Det bliver nemlig meget hurtigt klart for Sebastian, at hans far er to forskellige personer. En derhjemme og en på scenen. Sebastian forklarer blandt andet: “Når han havde sin maske på, kunne han favne et kæmpepublikum, tale, synge og spille. Når masken var lagt i skuffen, var han sky, blufærdig og stille”. Dermed bliver bogen også en Dirch Passer-lignende historie om, at folk hele tiden forventede, at Jesper Klein skulle være sjov. “Sig noget sjovt”, sagde folk til ham, når de mødte ham på gaden. Men det var han ikke interesseret i. Ofte sneg han sig sky forbi horderne af fans, med Sebastian i hånden, og med fokus rettet direkte mod Grøften i Tivoli, hvor han så kunne gemme sig i fred og ro.

“Hun satte tempoet op, hvor han trak det ned. Hun råbte højt, hvor han talte lavt. Hun viste enhver følelse, hvor han pakkede følelserne væk. Hun forsøgte at sætte sig selv i scene, hvor han helst ville gå i ét med væggen. Det var primadonnaen og træmanden”.

Men med en far, der hedder Jesper Klein lærer Sebastian på den kontante måde, at han ofte var interessant, fordi han var Jesper Kleins søn. Derfor gik han i mange år og holdte det hemmeligt, når han mødte nye mennesker. Fordi han gerne bare ville være sig selv og ikke stå i sin faders skygge. Gennem bogen går det mere og mere op for ikke bare læseren men også for Sebastian, at det er en forlængelse af skyggen, som er målet. Ikke at stå bag ved Jesper Klein, men videreformidle den arv og indflydelse, som han har sat på Danmark, på kulturen og hos sønnen og efterladte venner.

Folk troede, at livet på Billenborg (Klein-familiens villa på Amager) var lutter grin hele tiden. Det kunne da ikke være andet med så humoristisk en far og så smuk og dygtig en mor, men sandheden er, at familien oplevede de samme op- og nedture som i de hjem, hvor mor og far er bankmand, skraldemand eller tandlæge. Og det er det ærlige billede, som Sebastian Klein giver med det lette, fine sprog. Det er fortalt fra hans synspunkt og i et delvist nutids/datids-spor alt efter, hvor langt Sebastian må tilbage i sine erindringer for at mindes og reflektere over begge forældres død, og det at stå tilbage med det hele alene. Og ikke mindst om hans angstanfald, stress og indlæggelse på psykiatrisk. Men også om bearbejdelsen og det at åbne op for at kunne lukke i.

Jeg var så heldig at møde Sebastian til denne weekends Bogforum, hvor han ærligt, rørende og humoristisk fortalte et kæmpe publikum og en nysgerrig Cecilie Frøkjær om sin mening med bogen. Den er IKKE udleverende, og IKKE et opgør med faren. Sebastian er oprigtig talt ked af, at aviserne har kørt denne historie og helt misforstået titlen. Den stammer fra en intern og kærlig joke mellem far og søn og bliver forklaret allerede i bogens forord. Sebastian var veloplagt og havde stort overskud til de mange forventningsfulde mennesker, der stod i kø for at få en signering. Jeg havde desværre glemt min bog hjemme, men fik alligevel lige sagt hej til Sebastian og tak for bogen, hvilket jeg kunne se rørte ham. Faktisk stod mange af os med tårer i øjnene, da han fortalte om, hvordan det var at miste begge forældre og stå alene tilbage.

Min veninde Simone møder Sebastian Klein og får signering

Så derfor anbefaler jeg bogen til alle juleønskesedler. Det er en hjertevarm fortælling, som jeg under alle mennesker. Både de der kendte Jesper Klein, og dem der ikke gjorde. Og til dem som selv har prøvet at elske og miste forældre.

“I dag kender de fleste mennesker under 30 år ham kun som Bertramsen i julekalenderne med Pyrus. I sidste instans er det ligemeget. Det er ikke berømmelsen, man skal efterlade. Man skal efterlade noget af sig selv. Og det gjorde han.”