Boganmeldelse: Sarah Crossan – One

Jeg er i live, og jeg er alene i et land med så meget plads”.
Titel: OneUnknown
Forfatter: Sarah Crossan
Sider: 375
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesdato: 18. marts 2016
Anmeldt for plusbog.dk
★★★
 

En gribende fortælling om at være en sjæl med selvstændige tanker, og ikke et andet menneskes appendiks. De siamesiske tvillinger Grace og Tippi på 16 år bor i New Jersey med deres mor og far, søster og farmor. Forældrene har ikke længere råd til at hjemmeskole dem, og de starter på Hornbeacon High i september. Forældrene skændes ofte, faren drikker, fordi han ikke kan finde arbejde, og søsteren Dragon har det svært med altid at stå i skyggen af sine specielle søstre. Det er også svært for Grace og Tippi, at de altid skal være sammen. Selv hos deres psykologer, er de heller ikke alene, og den ene må sidde med høretelefoner på for at give den anden privatliv. På skolen bliver tvillingerne venner med deres vejleder Yasmeen, en ung pige med HIV. På Hornbeacon møder de også den søde Jon, som Grace bliver vild med, men det er et forhold med udfordringer, grundet Grace og Tippis livsvilkår, men de forsøger at leve så normalt et liv som muligt.

Det er en sød og rørende historie om at være forbundet hele tiden, men samtidig forsøge at leve sit eget liv. Handlingen er kronologisk opbygget og månedernes nævnelse giver læseren overblik over fortællingens udvikling. Det er skrevet i lyrisk form som et episk fortællende digt med handling i et flot poetisk men letlæseligt sprog. Siderne vender sig selv, især fordi der ikke står så mange ord på dem. Grace er fortællerstemmen, men ind i mellem får vi indblik i de andre personers tanker, som på side 123, hvor Jon giver tvillingerne en undskyldning. Grace og Tippi har aftalt, at de aldrig må blive forelsket, men det løfte kan Grace ikke holde, da hun bliver så vild med Jon. Moren bliver fyret, og det er dyrt med lægeregninger og psykolog, hvilket tynger Grace, og hun overtaler derfor endelig Tippi til at sige ja til at lave en dokumentarfilm om dem, så de kan få nogle penge. Et kamerahold og en journalist følger dem konstant, hvilket skaber daglige udfordringer. Familien sparer og alle må gå på kompromis, også søsteren Dragon, som ikke kan komme på balletskole i Rusland, før tvillingerne siger ja til dokumentaren. Faren drikker stadig, og flytter derfor hjem til sin bror, mens filmholdet er der. En dag får Tippi et hjertestop, de kører en test, og indlægger tvillingerne på hospitalet. De får besked om, at Grace skal have nyt hjerte, og at Tippi forsyner hende, så de skal separeres, hvis de skal overleve. De laver derfor lister over ting de vil prøve, inden de dør. Grace vil gerne kysse en dreng rigtigt, og det går i opfyldelse med Jon.

Jeg havde netop selv lige tænkt, sikke et liv at leve, og så brokker jeg mig sådan, når jeg har en dårlig hår-dag, da katastrofe-digtet på s. 276 satte tingene i et større perspektiv for mig. Hvilket bogen gør hele vejen igennem, og det er befriende. Tippi er i mellemtiden blevet lidt vild med den ene kameramand Paul, og Grace tager høretelefoner på, så de kan være “alene”, ligesom Tippi gør, når Jon og Grace er sammen. På en hyttetur inden operationen tager de på en hyttetur med Yasmeen og Jon. Grace og Jon er meget glade sammen, og der bliver endda plads til en lille snak om James Joyce, og hvor besværlig han er at læse. Kort tid efter bliver tvillingerne indlagt og opereret. Grace er inden da fortrøstningsfuld, hvor Tippi tvivler mere på, om de vil overleve separationen begge to. I hele den proces giver bogen nogle meget tankevækkende og smukke refleksioner over livet og døden på spil. Den 29. januar vågner de efter operationen og er separeret, men kort tid efter dør Tippi, imens Grace venter på et nyt hjerte, og det er en fantastisk rørende måde, hvorpå Sarah Crossan beskriver Grace’s smerte, da hun mister Tippi. I februar er faren flyttet hjem igen og drikker ikke mere. Tippi bliver begravet, men Grace kan ikke deltage, da hun stadig venter på et nyt hjerte. Grace beslutter sig for at fortælle sin historie til hele verden, da journalisten og kameraholdet besøger hende på sygehuset. En historie om at være to og om at være en. Det er en hurtigt læst bog, men en meget vigtig fortælling, som jeg klart anbefaler alle, som synes livet er lidt hårdt engang imellem. Den sætter nogle tanker i gang.

Copyright: Julie Rasmine Larsen for plusbog.dk