Titel: Byen Erobret / Kærlighedssynder. Forfatter: Agnes Henningsen. Sider: 483. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★★
»Hele min barndom havde jeg flammet for drenge. Som femtenårig forlovede jeg mig med min farbror. Endnu kunne et fremmed skjortebryst gøre mig mig svimmel. I hovedet havde jeg altid været erotisk ved det mindste udtryk for mænd, og kroppen havde udviklet sig i den tid, mit yngste barn var blevet til.«
Byen Erobret / Kærlighedssynder er tredje og fjerde bind i Henningsens erindringer, der i disse tider genudgives i Gyldendals smukke klassikerkollektion. Og det skal vi være glade for. Agnes levede forud for sin tid og kæmpede en utrættelig kamp for kvinders ret til et erotisk erfaringsrigt liv. Og alene af den grund, bør vi læse hende. En anden grund er, at hendes erindringer er pokkers god litteratur.
I Byen Erobret og Kærlighedssynder møder vi Agnes i tiden fra 1895, hvor hendes ægteskab med professoren Mads Henningsen går i stykker, efter en skandale med en ung pige. Agnes må nu som ung forfatter og alene mor til fire børn forsøge af klare sig på egen hånd, da der ikke er meget hjælp at hente fra hendes ellers velstillede forpagterfamilie, søsteren Mimi og dennes mand.
Vi er med Agnes, når hun tager kampen op mod fattigdom og forfatterdrømme, og når hun færdes i de højlitterære kredse omkring Drachmann, brødrene Brandes og en ung Johannes V. Jensen.
Jeg var begejstret fra første side. Man vænner sig hurtigt til Agnes Henningsens sprog, der næsten er mere moderne end Blixens, og så folder fortællingen sig ellers ud derefter. Forfriskende er Agnes’ ærlige og afslappede forhold til sin egen seksualitet og erotik, som hun ikke lader stå i vejen.
“Husk, at det jo kun er en pigeforstand, jeg har, indvendte jeg. Så snart jeg skal kmme til det, drommer jeg om det, vi skal tie stille med. Nu igen længes jeg som en gal efter en fremmed elsker, der har lyst og råd til et barn.”
Erindringerne er en gribende og humoristisk fortælling om en kvinde, der kæmpede for sit forfattervirke og sin familie, på et tidspunkt hvor det at være alenemor og forfatter skabte stor forargelse. Agnes gik imod strømmen og spillede op til de store mandlige forfattere på den tid. Således er hendes causeren over mødet med Drachmann, Brandes og Bang en fornøjelse særligt for en litteraturelsker. Det stormfulde og på en gang hadefulde og elskelige forhold mellem Carl Ewald og Agnes Henningsen er også fantastisk. Carl Ewald er far til Poul, Agnes’ yngste barn, men selvom han aldrig rigtig tager Agnes til sig, forbliver han dog beskyttende og tilpas jaloux over hvert et mandligt bekendtskab hun gør sig.
“Det er mærkeligt, at rederens svigerinde har sådanne meninger. Kaptajnens stemme lød tankefuld. Men jeg hører jo, at fruen også er forfatterinde. Så hænder det nok, at folk er hundrede år forud for deres tid”.
Som Suzanne Brøgger også skriver i sit efterord, så er Agnes’ brud med Mads Henningsen et slags moderne gennembrud for hende. For selv som ganske ung forsøger Agnes at hele sine sår efter bruddet ved fuldstændig at satse på sin egen erotiske frihed – uden skam, skyld og fortrydelse.
Agnes Henningsens erindringer anbefales til alle, der elsker dansk klassikerlitteratur, til Tove-fans, til dem der værdsætter sprogligt imponerende prosa, og til alle, der vil vide lidt om livet som kvinde i en mandsdomineret tid.