Titel: Vita. Forfatter: Melania G. Mazzucco. Sider: 528. Forlag: Palomar. Udgivelsesår: 2019. Oversætter: Marie Andersen. Anmeldereksemplar: Palomar ★★★★☆
“Verden lå for hans fødder, lige til at erobre som hendes brune krop. Jeg vil hverken være piccolo eller portier på et stort hotel og heller ikke kontorassistent, jeg vil være noget stort, en dag bliver jeg fabrikant, jeg vil bygge skyskrabere, jernbaner, lokomotiver, luftskibe og raketter – eller, nej, jeg vil være kunstner som Moe siger, en stor maler som Michelangelo – og de vil hænge mine billeder op på museerne ud for Central Park…”
Melania G. Mazzucco har begået en rå og velskrevet roman om sine forfædres liv som italienske immigranter i Amerika. Hendes farfar Diamante kom til Amerika med skib fra Napoli sammen med kusinen Vita i 1903 og så for første gang skyskraberne fra øen Ellis Island, inden de blev sendt til Prince Street, hvor onklen og faren boede.
Melania G. Mazzucco er født i 1966 i Rom og har udgivet adskillige romaner. Hun fik dog sit gennembrud i 2003 med Vita, der vandr Italiens største litterære pris Premio Strega, men som altså først nu er blevet oversat til dansk af Forlaget Palomar. Sikkert båret godt på vej af den stigende interesse for italiensk litteratur herhjemme særligt efter Napoli-romanerne udkom.
Vita er ni, Diamante tolv, da de i 1903 af deres ludfattige familier i SydItalien sendes med skov til Amerika. På Ellis Island i New York skal de mødes med Vitas far Agnello, der har været i landet i nogle år. I Prince Street bliver Vita sat til at lave mad og gøre rent for farens lejere mens Diamante sendes til Ohio for at arbejde som water boy ved anlæggelsen af jernbanen. På trods af trængsler og modstand besvarer Vita og Diamante drømmen og holder fast i løftet om evig kærlighed.
Romanen er en blanding af en fortælling om Diamante og Vitas liv i Amerika, dette nye land med muligheder, og så Mazzuccos egen historie. Datid og nutid væves sammen. Billeder fra fotoalbums, artikler, breve og dokumenter blander hele bogen og giver et troværdigt indblik i Mazzuccos arv: “Historien i en familie uden historie er en legende. En legende der generation for generation bliver beriget med detaljer, navne og episoder. Legenden bliver overleveret i barndommen hvor den ikke interesserer én – og taget op igen når det er for sent, når ingen længere kan svare på de mest nødvendige spørgsmål”. Vita har derfor løbende et metatekstligt plan, hvor Melania fortæller om arbejdet med at skrive romanen, og hvordan hun kom i gang, fordi hun på en forretningsrejse i New York tilfældigt kom forbi Princess Street og hvordan hun, da hun kom tilbage til Rom, begyndte at lede i sin fars efterladte dokumenter og breve for at forstå hans historie.
“Gaden er fuld af vogne i alle størrelser med alle tænkelige varer – fra klude til køkkenudstyr, fra østers til knive. Der er alle mulige slags forretninger på begge sider af gaden – men skiltene er skrevet på italiensk, og Diamante tror et øjeblik, at han har krydset grænsen og er kommet hjem igen.”
Vita er en stærk og brutal roman om immigration, indvandring og racisme. Den er højst aktuel og taler lige ind i de debatter, der optager os herhjemme. I starten af det 20. århundrede var italienerne som fremmede også udskældt blandt amerikanerne og blev placeret i fattige områder som fx Little Italy. Se bare udklippet her fra bogen Immigration af Harry Holt & Co. hvor en Prescott F. Hall skriver følgende: “Vi har i vor midte taget imod folk af fremmed blod, sprog, religion og vaner. Vi har opdaget klasse- og raceforskelle og sågar opførsel, som vi ikke tidligere kendte til. Vi møder uamerikanske forbrydelser og kriminelle med fremmed navne”.
Mazzucco har skrevet en fyldig roman. Der står meget på siderne og i skrivestil minder den om Diana Gabaldons Outlander – så selvom der sker noget hele tiden er det i et roligt tempo, så du skal ikke være sindssygt plotdreven læser for at nyde bogens fulde potentiale. Jeg synes dog også, at nogle af sidehistorierne og selve opdagelsesarbejdet ind imellem brød det gode fortælleflow, og bogen kunne nok godt have været et par sider kortere, men alt i alt en imponerende og stor fortælling om italienske immigranter i NYC i starten af det 20. århundrede.
Vita er en gribende slægtsroman om den italienske immigration i starten af 1900-tallet, oplagt til fans af Elena Ferrante, Mario Puzos Godfather, Domenico Starnone.