Titel: Pigen fra 58′. Forfatter: Annie Ernaux. Sider: 170. Forlag: Forlaget Etcetera. Oversætter: Birte Dahlgreen og Lilian Munk Rösing. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Forlaget Etcetera ★★★★☆
“Jeg konstruerer ikke en fiktiv person. Jeg dekonstruerer den pige, jeg var”.
En intens, vedkommende og poetisk skildring af en ældre kvindelig forfatters tilbageblik på sin ungdom i 50’ernes Frankrig.
Pigen fra 58′ fanger sin læser med det samme. Den er sprogligt stærk og vedkommende. Den vil sin læser. Vi følger Annie, som er katolsk kostskoleelev i denne lille by Yvetot, da hun som 17-årig rejser til feriekolonien S i Normandiet, hvor hun skal være pædagog sommeren over. Det bliver mødet med seksualitet og sin egen krop, som for altid vil forandre hende. Romanen har samtidig også et andet sport, et metatekstligt, hvor den ældre forfatter funderer over det at erindre og se tilbage. At være splittet mellem sit fortidige og nutidige jeg.
“Hun er en fremmed, ligesom Camus’ roman, som hun læser i oktober. Tung og klistret midt blandt piger i lyserøde kitler med deres velopdragne uskyld og deres ærbare kønsorganer.”
At gå på opdagelse i vores historie og fortid er en stigende tendens i litteraturen. Det er altid interessant og særligt når den, der erindrer er velskrivende. Det er Ernaux. “Den store erindring om skammen, som er mere minutiøs, mere genstridig end en hvilken som helst anden. Denne erindring, som alt i alt er skammens særlige gave”.
Ud fra gamle breve, fotografier og fortrængte minder forsøger den berømte forfatter at skrive om den sommer, 60 år efter. Det er den tekst, der stadig mangler. Overalt i hendes bogprojekter har hun skrevet “58” i margenerne. Men aldrig skrevet om den pige. Før nu. For pigen hjemsøger hende.
“Jeg har også ville glemme denne pige. Glemme hende rigtigt, dvs. ikke mere have lyst til at skrive om hende. Ikke mere tænke, at jeg skal skrive om hende, hendes begær, hendes vanvid, hendes idioti, hendes hovmod, hendes sult og hendes ophørte blødninger”.
Romanens kredser om skam: Hvordan skammer vi os? Hvor længe? Er det skamfuld at gå tilbage i skammen, mærke den, skrive om den? Ernaux går et vigtigt ærinde som er fremragende romanstof. “Det er i romaner, som er blevet ulæselige, damebladsføljetoner fra halvtresserne, ikke hos Colette eller Francoise Sagan, at man kan nærme sig den enorme betydning, det overdrevne omfang af det at miste sin mødom”.
Endnu engang har Etcetera forlag fundet en udenlandsk litterær perle og oversat den til os. Bestemt et forlag, som vi bør holde øje med.
Perfekt lille sommerroman til dig der elsker Francoise Sagan og Delphine de Vigan.