Anmeldelse: Helenes krig af Pernille Juhl

Titel: Helenes krig. Forfatter: Pernille Juhl. Sider: 292. Forlag: Peoples Press. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Peoples Press ★★★★☆

“Bag sig hørte hun regelmæssige støvletramp. De tyske patruljer macherede irriterende rytmisk gennem gaderne; det var ikke til at tage fejl af. Hun rankede sig og tvang sig til at gå videre uden at se sig tilbage. Tænkte, at hun havde mere ret til at gå her end tyskerne havde”.

Helenes krig er en af de bedste bøger om besættelsestiden, jeg har læst siden Tage Skou Hansens De nøgne træer. 

Hvad gør man, når man er forelsket i en tysk soldat men selv dybt involveret i den danske modstandsbevægelse? Det er virkeligheden for den unge københavnske Helene Brandt, der studerer jura på universitetet under Anden Verdenskrig, men i virkeligheden tilbringer al sin tid med illegale aktiviteter sammen med veninden Jonna og resten af Kannibalgruppen.

Helenes krig er velskrevet, plotdrevent og tro mod sin tid. En rigtig god sommerbog, hvor siderne vender sig selv. Juhl skriver med skarp sans for den tid og de personer, hun portrætterer. Jeg nød romanen og er glad for jeg samlede den op. Andet bind kommer til august, og jeg skal helt sikkert læse videre.

Anbefales til læsere der nød The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society, Kvinderne på slottet, Pigen med den blå cykel, Nattergalen, Manhattan Beach, Blomstrende syrener og  andre krigsromaner med stærke kvindelige hovedpersoner.