TOVE TEMA

TOVE DITLEVSEN (1917-1976)
“Jeg har skrevet hele mit liv og nærer stadig en romantisk drøm om at dø midt i en sætning”.

Digterinde, forfatterinde, brevkasseredaktør, mor, elskerinde, hustru og enke. Tove Ditlevsen var det hele og er i dag aktuel som aldrig før. Hun har fået et nyt gennembrud med Gyldendals genudgivelser af digtene, prosaen, erindringerne og brevkassesvarene, Sort Samvittighed har opført teaterstykket Tove! Tove! Tove! og i foråret kunne Folketeatret præstere en næsen udsolgt række teaterforestillinger om Toves Værelse med Paprika Steen i rollen som den populære digter. Den ellers traditionalistiske forfatter har derudover fået sin egen Instagramprofil, administreret af Gyldendal, og der deles i massevis citater, billeder og digtudskrifter af Tove Ditlevsen under hashtaggene #tovefeber #ramtaftovefeber og #tovetovetove.

Jeg tilslutter mig derfor en stor og bred fanskare, når jeg også tilkendegiver, at jeg simpelthen elsker denne kvinde og hendes forfatterskab. Lige nu er jeg netop i gang med at læse mig igennem de mange udgivelser, jeg kører Tove-tirsdag, hvor jeg deler billeder af Tove hver tirsdag på min bookstagramprofil, jeg så forestillingen Toves Værelse i foråret og gav den 6 ud af 6 stjerner, jeg hører Anne Linnets fortolkning af Barndommens Gade, ser Blinkende Lygter for at høre Søren Pilmark forklare Nikolaj Lie Kaas, at Ove Ditlevsen er en af Danmarks største forfattere, og jeg arbejder på udkastet til det der i foråret 2017 skal blive mit speciale om Tove Ditlevsen.

I den anledning har jeg besluttet, at det var på tide at dedikere en hel side her på min blog til TOVE TEMA. Her vil der være billeder, digte, romancitater, personlige citater, anmeldelser af både litteratur og andre kulturelle ting der har med Tove Ditlevsen at gøre, tips til radioudsendelser, dokumentarer og interviews med Tove Ditlevsen og ikke mindst steder at besøge i København, som har tilknytning til Tove.

Siden vil løbende blive opdateret, og I er meget velkomne til at bidrage med tips, anbefalinger og gode historier om Tove Ditlevsen både her på bloggen i kommentarfeltet og på Instagram under #tovetema.

#tovetema på Instagram

13987269_10154180851552702_1899519709_o

TOVE CHALLENGE: Læs hele Tove Ditlevsens forfatterskab

Tove Ditlevsen vild hvede

Digte

Ditlevsen, Tove: Pigesind. 1939.
Ditlevsen, Tove: Lille verden. 1942.
Ditlevsen, Tove: Blinkende lygter. 1947.
Ditlevsen, Tove: Kvindesind. 1955.
Ditlevsen, Tove: De voksne. 1969.
Ditlevsen, Tove: Det runde værelse. 1973.
Ditlevsen, Tove: Samlede digte. 1996.

Romaner

Ditlevsen, Tove: Man gjorde et barn fortræd. 1941.
Ditlevsen, Tove: Barndommens gade. 1943.
Ditlevsen, Tove: For barnets skyld. 1946.
Ditlevsen, Tove: Vi har kun hinanden. 1954. Radioroman
Ditlevsen, Tove: To som elsker hinanden. 1960.
Ditlevsen, Tove: Ansigterne. 1968.
Ditlevsen, Tove: Vilhelms værelse. 1975. 

Noveller

Ditlevsen, Tove: Den fulde frihed. 1944.
Ditlevsen, Tove: Dommeren. 1948.
Ditlevsen, Tove: Paraplyen. 1952.
Ditlevsen, Tove: Den onde lykke. 1963.
Ditlevsen, Tove: Frygt. 1968.
Ditlevsen, Tove: Samlede noveller. 2. udgave, Gyldendal, 2015.

Børnebøger

Ditlevsen, Tove: Annelise – tretten år. 1958.
Ditlevsen, Tove: Hvad nu Annelise? 1960.
Ditlevsen, Tove: Der var engang en lille hest. 1961.

Erindringer

Ditlevsen, Tove: Flugten fra opvasken. 1959.
Ditlevsen, Tove: Barndom. 1967. 
Ditlevsen, Tove: Ungdom. 1967. 
Ditlevsen, Tove: Gift. 1971. 
Ditlevsen, Tove: Min nekrolog og andre skumle tanker. 1973.
Ditlevsen, Tove: Parenteser. 1973.
Ditlevsen, Tove: Tove Ditlevsen om sig selv. 1975. 
Ditlevsen, Tove: En sibylles bekendelser. 1976.
Ditlevsen, Tove: Kære Victor. 1993.

Tekster

Ditlevsen, Tove: Jeg ville være enke, og jeg ville være digter. Gyldendal, 2015. Redigeret af Olga Ravn. 

Om Tove Ditlevsen

Om Tove Ditlevsen. En bog skrevet af venner og andre, der kendte hende. 1976.
Andersen, Jens: Til døden os skiller: et portræt af Tove Ditlevsen. 1997.
Syberg, Karen:Tove Ditlevsen: myte og liv. 1997.
Egholm Andersen, Frank: Tove Ditlevsen som ung. 2004.
Ravn, Olga: Jeg ville være enke og jeg ville være digter. 2015.
Hasselbach, Steen: Med venlig hilsen, Tove Ditlevsen. 1969. 

Mer’ Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen digterinde

Dokumentar: Store Danskere – Tove Ditlevsen (se den her)
Radioudsendelse: Radioklassikeren – Tove er trendy – igen! 
Anmeldelse af Toves Værelse (Folketeatret)

 

Filmatisering af To som elsker hinanden

Anmeldelser af Litfix

Ditlevsen, Tove: Vilhelms værelse
Ditlevsen, Tove: Pigesind

 

Tove citater

“Jeg har skrevet hele mit liv og nærer stadig en romantisk drøm om at dø midt i en sætning”.

“Trangen til at udtrykke sig vågner, før talentet er modent”.

“Alt mens jeg arbejdede for det daglige brød, var jeg altid på jagt efter indflydelsesrige mænd. Mit store problem var bare, at de på ingen måde var på jagt efter mig”.

“Kun dilettanter var onde og hævngerrige, virkelige kunstnere var det ikke”. VILHELMS værelse.

“Stræb opad! Ned kan man altid komme”. Lises mor. Vilhelms værelse.

“Hun gav sig omsider til at elske verden, men kun fordi den skulle udslettes sammen med hende”. Vilhelms værelse.

“Bøger er som bekendt ikke mere noget, folk køber, medmindre de er omgivet af en virkelig sensation, som for eksempel at være skrevet med tæerne”. Jeg ville være enke og jeg ville være digter.

“Jeg har tit nok været bange for livet, men aldrig for døden”. Tove Ditlevsen om sig selv.

“Bøgers skæbne er ligeså forunderlig som menneskers. Den er aldrig til at forudse”. Tove Ditlevsen om sig selv.

“Engang vil jeg skrive alle de ord ned, der gennemstrømmer mig. Engang skal andre mennesker læse dem i en bog og undre sig over, at en pige alligevel kunne blive digter”. Det tidlige forår.

“Jeg føler mig som en Jeanne d’Arc, en Charlotte Corday, en ung kvinde, der vil indskrive sit navn i verdenshistorien. Det med digtene går jo alligevel for langsomt”. Det tidlige forår.

“Vis ikke dette brev til andre, for intet menneske vil kunne forstå vores sindssyge forhold, før jeg tager mig sammen og giver kunstnerisk udtryk for det”. Kære Victor

Billeder, steder og stræder

Tove fra Hedebygade
Tove Ditlevsens barndomshjem (Hedebygade, Vesterbro)

Tove Ditlevsen enghavevej
Tove Ditlevsens Plads (Enghavevej, Vesterbro)

14012254_10154180841422702_1846858678_n
Tove Ditlevsens gravsted (Vestre Kirkegård)

13987222_10154180838347702_941449582_o
Hviids Vinstue (Tove Ditlevsens stamcafé)

13989436_10154180826402702_1428320316_n
Tove Ditlevsens Mindehave (Enghavevej, Vesterbro)

TOVE DITLEVSEN BETYDER FOR MIG..

Er du også ramt af Tove-feber? Så del dit bedste Tove-Ditlevsen minde med os. Her fortæller mennesker, hvad Tove Ditlevsen har betydet for dem. Bliv inspireret til selv at læse Ditlevsens værker, og læs om andres yndlingsværker.

Annika Olsen (@anniikao)
“Jeg er ramt af Tove-feber. I 1883 skriver Nietszche ”Man må have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne”, og det er Tove Ditlevsen et tydeligt eksempel på. Et centralt element i Tove Ditlevsens forfatterskab var den kamp, hun bestandigt førte med sig selv. Digtningen blev det sted, hvori hun kunne udleve en virkelighed, der ikke var præget af angsten. Jeg er fascineret af hendes måde at skrive på. Hun provokerede og brød med normen i sit forfatterskab for at få det brændstof, der skulle til for at kunne eksistere. Forfatterskabet nærede på opmærksomhed, hvilket resulterede i det sensationelle og hæmningsløse værk Vilhelms Værelse(1975). Vilhelms Værelse er mit bedste minde med Tove Ditlevsen. Heri demonstrerer hun sin udsøgte evne til at arbejde med metieren. Bogen blander virkeligheds – og fiktionsplan og fortælle – og handlingsplan sammen. Det er ikke et eksempel på manglende styring over metieren, men derimod et blændende eksemplar af et håndværk der formår at hæve sig over tidens litterære produktioner. Parateksterne og efterdønninger til værket vidner om den performative karakter. Tove Ditlevsen var performer – og det er det, som jeg elsker ved hende.

Intet er tilfældigt, og intet kan være anderledes.
(Vilhelms Værelse 1975).”

Maria Johansen (@bookmeupscotty)
“Som barn tog min far og jeg ofte på biblioteket, her kiggede vi i bøger, legede og læste højt. Da jeg blev ældre introducerede han mig for den lokale bogantikvar (den findes ikke længere). Det var omkring 5.-6. klasse, og jeg havde jeg 50,- med fra sparegrisen. Der gik ikke længe, før jeg ved en tilfældighed stødte på Tove Ditlevsens Pigesind. Jeg bladrede lidt i den og blev fanget af digtet, Slangen i paradiset. Det var første gang, jeg oplevede, at et digt ramte mig og at jeg forstod, hvad forfatteren mente. Digtet vækkede så mange følelser i mig, at jeg var nødt til at have bogen med hjem. Jeg så, at den kostede 60,- og fortalte min far, at jeg ikke havde nok penge. Han sagde, at enhver der sætter pris på Tove Ditlevsen bør eje hendes digtsamlinger. Så købte vi den, kørte hjem og resten af dagen læste jeg digtet igen og igen og igen.”