Besværende kærlighed: Fem romaner om dominerende mødre

“Den duft jeg indåndede, var gennemblødt af hendes desperation, som havde gjort den tyk og berusende, ophidsende og farlig. Hendes smerte blev mit element, det land jeg boede i, det styre jeg bøjede mig for. Den beherskede mig, fik mig til at reagere mod min vilje. Jeg længtes i det uendelige efter at slippe væk fra hende, men jeg kunne ikke forlade lokalet når hun var der”.
– Vivian Gornick, Volsomme bånd

Det ubrydelige bånd mellem mor og datter har konsekvenser, selv når moren dør. Det har en række forfattere erkendt, og det er med det afsæt, at de har skrevet medrivende bøger. Deres litterære projekt er at nærme sig deres mødre, forstå dem, ved at skrive om dem. Men hvornår brydes båndet mellem mor og barn? Hvornår er man fri af sin mors dominans? Hvornår kan man tillade sig at skrive om den besværende og betingede kærlighed? Og hvor meget skal man som forfatter fortælle; hvilket eftermæle giver jeg min mor?

I anledning af Mors Dag giver jeg her mit bud på en række stærke romaner om mødre, som kun elsker  sine børn på egne betingelser.

Min mor var besat af Peter Øvig Knudsen

Peter Øvig Knudsens mor døde i november 2016. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. Han gik i gang med sit dokumentariske arbejde i månederne, der fulgte. Som så mange gange før opsøgte han dem, der havde kendt hans mor, og han bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Bogen skulle samtidig give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader.

Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.

Min mor var besat fortæller et stykke vigtig danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og store drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Bogen er samtidig en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over.

Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Læs min anmeldelse af romanen HER

Voldsomme bånd af Vivianne Gornick

Gornick har skrevet sine isnende og dybt bevægende erindringer “Voldsomme bånd” om forholdet til sin moder. De er skrevet med en nøgternhed og hudløshed, som gør dem ganske enkelt fremragende. En målestok for litteratur om forholdet mellem mødre og døtre.

I et nutidsspor fører Gornick og moren lange samtaler, mens de spadserer rundt i et New York, der lyder som noget fra en cool Woody Allen-film. De bor tæt på hinanden på Manhattan og ses ofte, selv om de dårligt kan holde hinanden ud.

Læs min anmeldelse af romanen HER

Alt må vige for natten af Delphine de Vigan

Den autobiografiske Alt må vige for natten er forfatterens portræt af sin mor og en kompromisløs søgen efter sandheden om sin familie. En søgen som generøst tager læseren med hele vejen. Derind hvor det gør mest ondt, men hvor man kommer styrket tilbage.

Det er en modig og til tider brutal beretning om en kvinde, der, skadet af en på overfladen idyllisk barndom, bliver knust i mødet med voksenlivet. Samtidig er det historien om en kvinde, der alligevel formår at kæmpe sig tilbage til livet og være noget for andre.

Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige skildring og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende.

Læs min anmeldelse af romanen HER

Besværende kærlighed af Elena Ferrante

Den fyrreårige Delia er rejst hjem til sin barndomsby Napoli for at deltage i sin mor Amalias begravelse. De mys­tiske omstændigheder omkring Amalias druknedød tvinger Delia tilbage til den fortid, hun hele sit liv har forsøgt at undslippe. En række urovækkende telefonopkald får hende til at forsøge at genskabe Amalias sidste dage, og gennem en prisme af løgne, forestillinger og minder må Delia prøve at forstå, at moderen slet ikke var det menneske, hun havde forestillet sig.

BESVÆRENDE KÆRLIGHED er en tæt psykologisk roman om mødre og døtre og det bånd af følelser og løgne, der holder dem sammen.

Læs min anmeldelse af romanen HER

Kan du anbefale romaner, hvor mor-datter forholdet er i fokus?