Anmeldelse: Pigen fra den franske skole af Jacob Weinreich

Titel: Pigen fra den franske skole. Forfatter: Jacob Weinreich. Sider: 368. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★☆

“Nu kan de se det: Shellhuset. Den seks etager høje mastodont af en bygning tårner sig op i det centrale København. De grønne og bruge camouflage-farver virker næsten modsat hensigten – gør bygningen ekstra markant, ekstra tydelig. SS-flaget på toppen blafrer let i vinden. Hvor Harald dog hader det syn!”.

Pigen fra den franske skole er en stærk, autentisk og filmisk kollektivroman om den skæbnesvangre dag, da Shellhuset og Den franske skole blev bombet.

Romanen udkommer meget belejligt dette forår, hvor det også er 75 år siden Danmark blev befriet for tyskerne. Vi følger nonnen Benedikte, københavnerpigen Asta, modstandsmanden Harald og den engelske Royal Air-Force pilot Edward, og hvilke konsekvenser bombningen får for dem alle. En pageturner baseret på interviews fra dem, der oplevede bombningen, men samtidig en fri gendigtning.

“København, forår, 1945.
Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Med mindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt.

Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind. Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København.

Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie.

Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage.”

Jeg nød romanen og anbefaler den til alle, der finder det interessant at læse om besættelsen og Anden Verdenskrig.