Titel: Man skulle nok have været der. Forfatter: Thomas Korsgaard. Sider: 264. Forlag: Lindhardt & Ringhof. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Lindhardt & Ringhof ★★★★☆
“Jeg kan føle mig hjemme alle steder. Det er ikke en evne. Det er en sorg”.
Hvor Hvis der skulle komme et menneske forbi var en skarp socialerealistisk skildring af en families kamp for overlevelse i et fattigt landsbysamfund, er Man skulle nok have været der en skarp socialrealistisk skildring af en ung mands kamp for overlevelse i et overprist umuligt København. Korsgaard er tilbage. I stormform.
Som Erling Jepsen mestrer Korsgaard tragikomilkken til perfektion. Replikkerne er stadig knivskarpe og temaerne barske men vedkommende. Evigt aktuelle er ensomhed, svigt, familiesorg og fremmedgørelse. Det er i det stille, at Korsgaard virkelig rammer sin læser. Mellem linjerne at stødet sætter ind. Siderne vender ganske enkelt sig selv.
Man skulle nok have været der minder mig om Hamsuns Sult: jeg vandrer rundt i Kristanias gader. Sulten. Om Tine Høegs Tour de Chambre og Tove Ditlevsens Gift. Ærligheden, brutaliteten. Den let tilgængelige skrivestil men den barske realitet. Det er stærk socialrealisme og et kærligt indspark til landets politikere. Boligmarkedet i København er ikke humant. Hverken for hjemløse, studerende, enlige, boligejere eller tilflyttere.
Tue er alene i København og er hjemløs og desperat efter kærlighed og anerkendelse: “Det er sådan her, det er. Man spiser morgenmad, man småskændes, men det bliver aldrig til mere end det, knivene bliver ikke kastet hen over bordet, stolene bliver ikke smidt bagover så de går i stykker, tallerknerne slå ikke skår”. Kontrasten mellem det hjem, Tue kommer fra, og det hjem han oplever hos sin kollega Victoria og dennes mor. I herskabslejligheden med Y-stolen, hvor man tager på weekend i Paris og læser Berlingske hver dag. “Jeg får lyst til at hun skal trøste mig, selvom jeg ikke er ked af det”.
Litteratur.dk skriver i sin anmeldelse af romanen, at Korsgaard er en mester udi replikkunst, og jeg kunne ikke være mere enig!
Man skulle nok have været der er tredje bind i trilogien om Tue. Du kan læse min anmeldelse af første bind Hvis der skulle komme et menneske forbi lige HER og andet bind En dag vil vi grine af det HER. Thomas Korsgaards stemme giver genklang i det litterære miljø og forsvinder ikke lige foreløbig, skrev jeg i min anmeldelse af Hvis der skulle komme et menneske forbi og det mener jeg stadigvæk.