Nu hvor 2017 er ved at være slut, vil jeg gerne se tilbage på mit blog- og læseår. 2017 har været helt fantastisk, og har, om muligt, åbnet endnu flere spændende litterære verdener for mig. Jeg har være til en del forfatterevents og to store bogmesser, Louisiana og BogForum, jeg har næsten læst 100 bøger og anmeldt ca. en tredjedel af dem, og så har jeg fået lov til at arbejde med (og leve af) at formidle litteratur. Der er kommet endnu flere læsere til på bloggen og nye spændende samarbejder, jeg er blevet interviewet og citeret i magasiner og en af landets største aviser, og jeg har holdt en del foredrag, om Tove Ditlevsen og bogblogs og sociale medier. Jeg synes, at jeg har nået en masse, men der er stadig nyt tiltag på bloggen, som jeg gerne vil gøre til virkelighed og endnu flere bøger, som jeg gerne vil have læst. Inden jeg fortæller lidt om nogle af de retninger, jeg gerne vil gå i med bloggen, så synes jeg lige vi skal se lidt på de bøger, som jeg fik læst i 2017. Hvis I klikker på titlen, kommer i direkte videre til anmeldelserne.
- J.K Rowling – Harry Potter og De Vises Sten (356 sider) ★★★★★
Note: Meget passende at starte med Harry Potter serien i det nye år. Jeg nød at genlæse bogen, som jeg ikke havde læst, siden jeg var 12 år. - Susse Wold – Fremkaldt (359 sider) ★★★
Note: Jeg har altid været vild med Susse Wold som skuespiller, men ville gerne lidt tættere på privatpersonen Susse, og denne bog var et skønt, personligt portræt men også et blik på de mange store skuespillere fra Dirch Passers tid. - Anne Fortier – Julie (525 sider) ★★★★
Note: Jeg købte jo egentlig bogen, fordi mit eget navn stod så smukt på forsiden, men da den lovede både Shakespearesk’ kærlighed og Sienna i 1300-tallet, så kunne jeg da ikke lade være med at læse den, og de var en romantisk og fin historisk roman. - Linn Ullmann – Et velsignet barn (340 sider) ★★★★
Note: Denne bog fandt jeg faktisk også i en genbrug og købte den primært, fordi der stod Linn Ulmann på den. Et velsignet barn var en smuk fortælling om familiehemmeligheder og søskende forhold på en ødegård i Norge, og jeg nød Ullmanns skrivestil. - Régine Deforges – Pigen med den blå cykel (370 sider) ★★★★★
Note: Jeg har tydeligvis været på besøg på min boghylde med de gode, gamle genbrugsklassikere, som denne Deforges bog også var. Jeg har hørt om bøgerne gennem min universitetsprofessor, som har skrevet og forsket i bestsellere, og derfor måtte jeg da lige se, hvad det var for noget. Jeg blev fuldstændig henført til Frankrigs gyldne vinmarker og tænkte slet ikke over, hvor meget hovedplottet minder om Borte med Blæsten, for Regine Deforges skriver fantastisk! - Jon Helt Haarder – Performativ biografisme (314 sider) ★★★
Note: Bogen her var en del af forberedelsen til mit speciale og var spændende omend lidt tung at komme igennem, primært fordi den er skrevet uden startkomma. - Karen Syberg – Tove Ditlevsen: myte og liv (389 sider) ★★★★
Note: Også en del af specialeforberedelsen og en skøn biografi om Tove, som jeg var meget vild med. - Poul Behrendt – Dobbeltkontrakten (400 sider) ★★
Note: Også specialeforberedelse. - Nathan Hill – NIKSEN (750 sider) ★★★★
Note: Niksen var en af L&Rs helt store udgivelser i oversat skønlitteratur og med god grund. Omend nogle afsnit i romanen fangede mig mere end andre, så var det en spændende bog om hippietiden, oprør og USA i 60/70’erne og en søns søgen efter sin mor. - Garbi Schmidt – Ebba (285 sider) ★★★★★ udgivet 2017
Note: En af de rigtig skønne udgivelser. Garbis debutroman, men meget overbevisende. Elskede skildringen af det tidlige 20. århundrede og den stærke Ebba, der både fik uddannelse og sin egen boghandel. - J. K. Rowling – HP og Hemmelighedernes Kammer (400 sider) ★★★★★
Note: Blev selvfølgelig nødt til også at genlæse denne klassiker, og det var et skønt gensyn. - Delphine de Vigan – Alt må vige for natten (336 sider) ★★★★★
Note: Hold nu op! En af årets helt store læseoplevelser, jeg forelskede mig fuldstændig i Delphine de Vigan og hendes familiefortælling om 1940’ernes Frankrig og morens historie. En af de bøger, jeg helt sikkert skal genlæse. - Delphine de Vigan – Baseret på en sand historie (314 sider) ★★★★★
Note: Jeg var så betaget af ovenstående, at jeg straks måtte læse “fortsættelsen”. Jeg læste den endda som e-bog på min iPhone 6, men jeg kunne slet ikke lade være, jeg læste overalt, hvor jeg var og var fuldstændig opslugt af denne thriller-Stephen King-lignende selvbiografi. - Thomas Korsgaard – Hvis der skulle komme et menneske forbi (318 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Korsgaard debuterede imponerende med sin semibiografiske fortælling om den fattige Tue fra Jylland og hans småkiksede familie, blandt al skralden og de gøende hunde. - Albertine Sarrazin – Astragal (191 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: En af de bøger, som skuffede mig lidt, og som jeg havde regnet med ville fange mig mere. Albertine Sarrazins klassiker fra 1965 er en autentisk og rørende fortælling om en ung kvindes forsøg på at leve i friheden, slæbende rundt på sin brækkede fod men stadig slave af fængslets usynlige ur. - Emma Donaghue – Underet (448 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: En skøn historisk roman om en lille pige, der ikke vil spise i 1800-tallets Irland. - Ebba Witt-Brattström – Århundredets kærlighedskrig (188 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: I fragmenter fortæller Brattström om et mangeårigt ægteskabs opløsning. En fin bog, som var hurtigt læst og desværre også lidt hurtigt glemt. - Tove Ditlevsen – En sibylles bekendelser (150 sider) ★★★★★
Note: Tove er som altid i sit ES! Skøn, humoristisk og melankolsk udvalg af tekster, som man ikke kan andet end elske. - Emma Cline – Pigerne (278 sider) ★★
Note: Jeg havde hørt så meget godt om Pigerne, men jeg blev desværre skuffet. Cline skriver med afsæt i den kultsekt af piger, der blev fascineret og hjernevasket af morderen Charles Manson, men den levede bare aldrig op til mine forventninger og var for langtrukken og hurtig på samme tid. - Erica Jong – Fanny (499 sider) ★★★★★
Note: Jeg fandt bogen med den frække forside i en genbrug og havde hørt så meget om Erica Jong. Fanny levede fuldstændig op til mine forventninger. Fanny er en altopslugende, omfattende, spændende, farefuld, lystig, liderlig, litterær, feministisk og ikke mindst sandfærdig historie om den virkelige Fanny Hackabout-Jones og hendes eventyrlige oplevelser. - Linda Broström Knausgård – Velkommen til Amerika (88 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: Jeg glædede mig til at læse noget af kvinden, der har levet sammen med Knausgård, og Linda gør det også meget godt. En lys familie med mørke hemmeligheder. En mor i benægtelse, en ligeglad bror, og et barn, der nægter at tale. Linda Broström Knausgård har skrevet en lille, men nærgående roman. - Margot Lee Shetterly – Hidden figures (311 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: Alle skrev om den, og filmen var netop udkommet (den har jeg faktisk stadig ikke set), men jeg var ikke helt så vild med bogen, som mange andre bogbloggere ellers var. Det er en uhyre vigtig og aktuel bog om om de dygtige og stærke afroamerikanske, kvindelige forskere, der var med til at sende USAs første mand ud i rummet, men jeg havde forventet, måske især ud fra bagsideteksten, at den var lidt mere en roman , end den egentlig var. Den fremstod nærmere som faglitteratur, ikke storytelling som sådan, og mine forventninger blev derfor ikke helt indfriet. - Suzanne Brøgger – Koral (412) ★★★★ udgivet 2017
Note: Tro det eller ej, men det var det første jeg læste af Brøgger. Og jeg fik helt sikkert lyst til at læse mere! Suzanne Brøgger skriver eminent prosa. Det er humoristisk, dybt, kækt, fandenivoldsk, ømt, rørende, gribende og tankevækkende fortællinger, som enhver litteraturelsker bør unde sig selv at stifte bekendtskab med. - Maria Gerhardt – Transfervindue (90 sider) ★★★★★ udgivet 2017
Note: Jeg var netop gået i seng med bogen, da jeg læste på Twitter, at kræftsyge Maria ikke længere var hos os. Av mit hjerte, hvor gjorde den ondt at læse. Jeg skrev følgende i min anmeldelse: “Kære Maria Gerhardt. Din bog ramte mig lige i hjertet, og kommer uden tvivl til at huskes som en af årets hårdeste men mest ærlige og rigtige beretninger om døden og livet.” - Oscar Wilde – Billedet af Dorian Gray (324 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Den irske forfatter Oscar Wilde nåede kun at skrive en enkelt roman, inden han døde, men det er en af verdenshistoriens største klassikere, og jeg forstår godt hvorfor. Wilde skriver så følsomt, detaljeret og sprudlende, at man som læser ikke kan andet end at fornøjes. - Lucinda Riley – Stormsøsteren (581 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Endnu engang har Lucinda Riley sammensat en fyldig, historisk roman, der tager læseren med på en spændende, romantisk og forunderlig rejse. Det er anden gang, at jeg læser noget af Lucinda Riley, og jeg er stadig ret vildt med den irske bestseller-forfatters evne til at skrue et plot sammen. Riley skriver mange af sine bøger inden for det man populært kalder time-slip-novel genren, hvor der ofte er et nutidigt spor og et datidigt, historisk spor, der tager læseren med tilbage til en anden tid. - Sylvia Plath – Glasklokken (279 sider) ★★★★★
Note: En klassiker, der tog mig med storm som den skulle. Anbefales! - Kate Morton – Huset ved Riverton (477 sider) ★★★★★
Note: Var helt fortabt i Kate Mortons medrivende roman om kærlighed og lidenskab, herskab og tjenestefolk, loyalitet og forpligtelser i 1900-tallets England. Grace Bradley er kammerpige på herresædet Riverton, der i sommeren 1924 rammes af en frygtelig tragedie. En ung digter begår selvmord under en havefest med søstrene Hannah og Emmeline Hartford som vidner. Grace forlader kort efter sin plads, søstrene taler aldrig sammen igen, men da Grace mange år senere bliver kontaktet af en instruktør, der vil gøre begivenheden til en film, tvinges den nu 98-årige Grace til at røbe hemmeligheder, hun har holdt skjult i årtier. Fortællingen og sproget er omfavnende, fyldigt og spændende, og jeg anbefaler romanen på det varmeste. Til læsere der nyder historiske time-slip-novels og bøger af Julian Fellowes, Jane Austen og Emily Brontë - Louise Zeuthen – Krukke: En biografi om Suzanne Brøgger (456 sider) ★★★★
Note: Skøn biografi om Brøgger, som jeg ikke kunne lade være med at læse, efter først at have læst Koral. - Elena Ferrante – Besværende kærlighed (201 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Mit første møde med Ferrante, men bestemt ikke mit sidste! Elena Ferrantes debutroman om mødre og døtre og deres ubrydelige bånd, en fortid og en fremtid, der hænger sammen, og en datters søgen efter sin mors hemmeligheder er intens og fortryllende. - Virginia Woolf – Sit eget værelse (198 sider) ★★★
Note: En stor klassiker, men udover det geniale citat om, at en kvinde må have sit eget værelse for at kunne skrive, så fascinerede den mig ikke videre. - Joe Abercrombie – Den Halve Konge (360 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: En stor og uforudsigelig fortælling om eventyr, hævn, magt, familie og arv. Om en halv konge, der indser, at magt og respekt ikke kun kommer ved brug af stål men ved brug af snedighed. - Britany C. Cherry – Åndeløs (280 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: Åndeløs er en smuk og øm fortælling om to ødelagte mennesker, der finder trøst i hinanden og en vej tilbage til livet igen, men også en af de bøger, jeg hurtigt glemte igen. - Regine Deforgés – I krig og kærlighed (320 sider) ★★★★★
Note: Endnu engang var jeg betaget af fortællingen om den modige Léa og elskeren Francois! Fantastisk bogserie, som alle bør læse! - Truman Capote – Holly (186 sider) ★★★★
Note: Truman Capotes mesterværk om den excentriske, mystiske overklassepige Holly Golightly og hendes gøren og laden i 40’ernes Manhatten er en klassiker, der fortjener at blive læst igen og igen. - Barbara Taylor Bradford – Troskabens bånd (519) ★★★ udgivet 2017
Note: Troskabens bånd er en historisk kærlighedsroman om herskab, tjenestefolk og forpligtelser i 1900-tallets aristrokratiske England. En bog der holder, hvad den lover. - Diana Gabaldon – The Fiery Cross (1445 sider) ★★★
Note: Jeg er i gang med at læse alle otte bind i Outlander-serien, men denne var klart den hidtil sløveste. Tog mig tre måneder at læse de 8-900 sider. Det var ikke lige den bedste. - Julie Badura – De dage med dig (185 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: De dage med dig er små, rytmiske fragmenter, en lang episk digtning, der rammer lige ind i læserens inderste. De dage med dig er en barsk og bevægende fortælling om at elske, miste og tilgive. Helt essentielt. Og skrevet så enkelt, at det bliver helt universelt – som at læse den reneste definition på et knust hjerte. - Vigdis Hjorth – Arv og miljø (332 sider) ★★★★★ udgivet 2017
Note: Vi var fire søskende, jeg var yndlingsbarnet. Sådan skriver Bergljot i Arv og miljø, og lader allerede her læseren vide, at noget er helt galt i hendes familie. Noget er fortiet og ufortalt, og en arvestrid tvinger familiens barske fortid frem i lyset. Alle der elsker familietragedier, skandaler og hemmeligheder bør læse Arv og miljø. Well, alle der har en familie bør egentlig bare læse den. Uanset om den så er dysfunktionel eller velfungerende. Hjorths mesterværk af roman giver i den grad stof til eftertanke, og det er fuldt fortjent, at den allerede har vundet Bokhandlerprisen og Kritikerprisen i Norge, og at den er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2017. - Kathleen Tessaro – Parfumeelskeren (400 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: Parfumesamleren er en skøn, historisk roman om kærlighed, dufte, hemmeligheder og begær. Anbefales! - Daisy Goodwin – Victoria (393 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Læste Victoria, da serien også kørte på DR. Læste dog bogen, inden jeg så serien. Storslået historisk drama om en ung og stærk dronnings vilje. Perfekt for fans af Downton Abbey. - Charlotte Brontë – Villette (632 sider) ★ udgivet 2017
Note: En af årets helt store skuffelser. Jeg bliver nok bare aldrig rigtig fan af Brönte-søstrene. Brontë fans vil føle sig godt hjemme, men Lucy Snowes livsfortælling er for langsom, for kedelig og for fransk efter min mening! - Tove Ditlevsen – To som elsker hinanden (203 sider) ★★★★★
Note: En af Ditlevsens absolut bedste romaner! To som elsker hinanden er fra 1960, og er en ægteskabsroman om en midaldrende mand, en selvopofrende kone og en ung pige. Det lyder umiddelbart som et klassisk trekantsdrama, men der hvor Ditlevsens skildring virkelig adskiller sig er i fortælleformen, da hun har givet plads til både manden, konen og den unge piges synsvinkel. Det sætter tingene i perspektiv og driver handlingen fremad i en roman på kun 200 sider, som alligevel når at fortælle så meget om os mennesker. - Thorstein Thomsen – Sne på hendes ansigt (391 sider) ★★★★★
Note: Også en af de mange skatte, som jeg fandt i min lokale genbrug og absolut en af årets bedste læseoplevelser! Jeg har anbefalet bogen til både min mor og veninde, som har læst den og også elskede den. Sne på hendes ansigt er den perfekte roman til din sommerlæsning og en af de bedste bøger, jeg har læst længe. En skøn, alsidig slægtskrønike, der følger tre generationer af kvinder. Michalas mormor er død 101 år gammel, og efter et besøg på sygehuset, tænker Michala tilbage og fortæller sin families historie. Helt fra morens mærkelige opvækst i en religiøs sekt i en lille vestjysk landsby, sin egen flugt til Esbjerg med moren og mormoren, de vilde ungdoms år i 60’erne og sin tid i Berlin, hvor hun møder sit livs kærlighed. Et helt fantastisk tidsbillede og et mustreed for alle, der elskede Folkets skønhed. Vil våge at påstå, at Sne på hendes ansigt er endnu bedre. - Tove Ditlevsen – Man gjorde et barn fortræd (216 sider) ★★★
Note: Ditlevsens første roman og det er en fin debut, men ikke en af hendes stærkeste udgivelser. Er dog værd at læse, uanset hvad. - Lisa Strømme – Jordbærpigen (333 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Jordbærpigen er en skøn, kunstnerisk læseoplevelse – et sommer must-reed for alle, der nyder historisk fiktion. Og malerkunsten.
Det er sommer 1893 i den norske badeby Åsgårdsstrand, hvor de rige familier fra Kristiania og bohemerne snart kommer på besøg for at male i det fantastiske lys. Pigen Johanne er kendt som Jordbærpigen, fordi hun samler jordbær i skoven og på stranden, og bliver malet af den norske maler Heyerdahl. Men Johannes mor sender hende til Borre, hvor hun skal tjene hos familien Ihlen. Her udvikler hun et helt særligt venskab med datteren Tullik, der er stærkt betaget af kunstnerverdenen. Det er Johanne også, og hun maler i smug og har et helt specielt venskab med den udskældte Edvard Munch. Stærke følelser opstår, da Tullik og Edvard møder hinanden, og Johanne ender lige midt i det hele. - Colson Whitehead – Den underjordiske jernbane (300 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Et skarpt, grusomt men upartisk portræt af slavehandlen i USA. Whitehead har forvandlet menneskehedens værste sider til et mesterværk, en litterær magtdemonstration. Et absolut must-reed! - Susan Donnell – Pocahontas (289 sider) ★★★★★
Note:Søde Rikke fra flyvmedmig.dk anbefalede mig at læse Susan Donnells fortolkning af indianerprinsessen Pocahontas’ liv og hendes oplevelse af briternes kolonisering af Den ny verden, og sikke en fantastisk bog. Det er for det første den ultimative kærlighedshistorie om høvdingedatteren Pocahontas og den engelske kaptajn John Smith, men det er også en historie om magt, kolonisering, de vildes møde med de hvide, politik, intriger, krig og kompliceret kærlighed, der aldrig glemmes. Du bliver nok lidt overrasket undervejs, hvis du har set Disneys version, men Donnell giver egentlig bare myten Pocahontas et velkomment og nuanceret ekstra lag historie. Læsere der nyder Wilbur Smith og Diana Gabaldon vil føle sig i godt selskab. - Annie Proulx – Brokeback Mountain (335 sider) ★★★★
Note: Brokeback mountain er en samling af Anne Proulx’ skønne, farverige og mesterlige prosafortællinger om hårdtslående landskaber og uforglemmelige karakterer. I samlingen findes novellen Brokeback mountain, der er historien bag storfilmen om de to cowboys, der mod alle odds forelsker sig i hinanden i det vilde vesten. Filmen har Heath Ledger og Jake Gyllenhaal i hovedrollerne og står som en af de helt store filmklassikere i dag. Jeg har længe gerne ville læse Brokeback Mountain, og kunne ikke modstå chancen, da Klim tilbød mig at læse Proulx’ samlede fortællinger på dansk. Og jeg var da også fanget fra første sætning, selvom det var novellen Brokeback Mountain, jeg helst ville læse. Proulx har en evne til at beskrive natur og menneskelighed, så det mærkes helt ind i sjælen. Hun maler billederne for sin læser. - Delphine de Vigan – Dage uden sult (149 sider) ★★★★
Note: Delphine de Vigans debutroman fra 2001 er en barsk og gribende fortælling om anoreksiens grimme magt over mennesket.
I Dage uden sult følger vi den 19-årige anorektiker Laure og hendes kamp for at komme tilbage til livet igen, og ikke mindst fortællingen om, hvorfor hun i første omgang endte på hospitalsstuen døden nær, og hvordan hun gradvis bliver sulten ikke kun efter mad men livet. - Nora Roberts – Forhekset for altid (316 sider) ★★★
Note: En sjov lille kærlighedsroman tilsat hekseri og erotik. Fin bog at “slå hovedet fra med”. - Jessica Shattuck – Kvinderne på slottet (384 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: Kvinderne på slottet er en bevægende, historisk roman om kvindeliv efter Anden Verdenskrig.
Efter et mislykket mordforsøg på Adolf Hitler er Marianne von Lingenfels blevet enke og rejser i 1945 tilbage til familiens slot for at indfri hendes mands ønske: Albrecht, der var modstandsmand, ønskede, at hun skulle passe på og beskytte de efterladte familier. To andre enker og deres børn flytter ind på slottet, men krigen har sat sine spor, og familiernes hemmeligheder besværliggør den nye start, som de alle håber på. - Regine Deforgës – Djævlen ler stadig (345 sider) ★★★★★
Note: Fantastiske fortsættelse i serien om Pigen med den blå cykel. Must-reed! - Charlotte Brontë – Jane Eyre (507 sider) ★★★
Note: Igen, så er jeg ikke såååå fascineret af Brönte-søstrene. Deres klassikere lever ikke helt op til mine forventninger, men jeg ved, at mange elsker Jane Eyre, og derfor bør alle også give den en chance. - Margaret Atwood – Tjenerindens fortælling (368 sider) ★★★★★ udgivet 2017
Note: Vores opgave er ikke at kritisere, men forstå. Margaret Atwoods dystopiske klassiker fra 1985 har fået et nyt gennembrud som følge af HBO-serien The Handsmaid’s Tale, og har fået fans verden over. Genudgivelsen af bogen på Lindhardt og Ringhof er da også helt fortjent blevet udsolgt i første oplag, for Atwoods grusomme beretning om et fiktivt, fremtidigt diktaturisk USA er yderst aktuel også i dag. - Mark Frost – Den hemmelige historie om Twin Peaks (362 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: I maj udkom Den hemmelige historie om Twin Peaks på dansk, og fans af af kultserien fra 90’erne, der netop har fået sin tredje sæson, kan godt glæde sig til endnu mere mystik og damn good coffee. Bogens opsætning er en oplevelse i sig selv, da den ikke kun indeholder veldokumenteret plot og masser af spænding, men også et imponerende grafisk layout, der trækker læseren direkte ind i Mark Frost og David Lynch’s mystiske univers. - J.K. Rowling – Harry Potter og Fangen fra Azkaban (484 sider) ★★★★★
Note: Fangen fra Azkaban var min yndlingsbog, da jeg var barn af HP-bøgerne, og er det nok stadig. Så fantastisk fortælling! - Anders Agner Pedersen – JFK100 (460 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: Ambitiøst og grundigt værk vil omfavne hele myten om den populære amerikanske præsident John F. Kennedy og Camelot, men mangler desværre kohæsion og sproglig æstetik. - Harper Lee – Dræb ikke en sangfugl (364 sider) ★★
Note: En klassiker uden lige, men jeg blev skuffet. At give barnet synsvinklen på raceproblematik i USA er smart, men mange steder var handlingen for sløv imo. - Elizabeth Strout – Mit navn er Lucy Barton (188 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Elizabeth Strout har begået en smuk og bevægende erindringsroman om mødre og døtre, om smertefuld ensomhed og menneskelige relationer. Det er en historie om en mor, der elsker sin datter. På en mangefuld og ufuldkommen måde. Mit navn er Lucy Barton er fortællingen om Lucys liv, som det er foregået og som hun erindrer det, da hun ligger i en hospitalsseng i New York og hendes mor pludselig sidder i fodenden. Mellem de to kvinder ligger mange fortielser og gammel sorg, og da Lucy og hendes mor gradvist nærmer sig hinanden, går det op for Lucy, hvordan deres forhold har påvirket hende i alt lige fra forfatterdrømme til familielivet med sine egne to døtre. - Chris Kraus – I love Dick (302 sider) ★★★
Note: En elitær og intelligent klassiker, kræver meget af sin læser, men er helt klart besværet værd. - Helga Hjorth – Fri vilje (307 sider) ★★★★★ udgivet 2017
Note: Helga Hjorth har med Fri vilje begået et råt og hæsblæsende modsvar til søster Vigdis Hjorths prisbelønnede roman Arv og miljø og efterlader læseren forundret, fascineret og forarget. ‘Søskenderivalisering’ får pludselig en helt ny betydning! I 2016 var debatten om virkelighedslitteratur igen i alle medier hos vores norske naboer, da Vigdis Hjorth udgav den højst kontroversielle, højst autofiktive roman Arv og miljø, der handler, ikke kun om familiestridigheder og arvesag, men angiveligt også om incest mellem far og datter, og fortielser der skiller brødre og søstre ad. Nu kommer så modsvaret, endnu en “fiktiv” hævnroman, skrevet af Vigdis Hjorths kødelige søster Helga Hjorth. Helga har skrevet Fri vilje for at give en anden stemme til sin mor og far, give familien en anden og (måske) mere sand historie, end den Vigdis Hjorth har nedfældet med hvilken hun også er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. - Elizabeth Jane Howard – De gode år (500 sider) ★★ udgivet 2017
Note: Elizabeth Jane Howards britiske slægtsroman er en international bestseller, men lover desværre lidt for meget, når den sammenligner sin historie med Downton Abbey-universet. - Anna Neye – Emma Gad for hvide (134 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Humoren alene i Anne Neyes guidebog til (u)hvide(nde) mennesker bør være nok til, at alle lige snupper Emma Gad for hvide med i indkøbskurven, næste gang de handler i Føtex, hvis du nu fx har glemt, hvad postkolonisme er, eller mangler en opskrift på hvid chokoladekage. Skuespiller og komiker Anna Neye har skrevet en sarkastisk, ironisk og samtidig alvorlig vigtig guidebog til os hvide mennesker, der ikke helt ved, om vi må sige neger og hvorfor egentlig ikke. Til os uvidende blegansigter, der har romantiseret vores fortid som kolonimagt, og stadig sælger rejser til Dansk Vestindien og Jomfruøerne – vores lands skjulte historiske paradis midt i Caribien. Anna Neyes guidebog gør os en helt del klogere. - David Lagercrantz – Manden der søgte sin skygge (364 sider) ★★ udgivet 2017
Note: For mange fans slutter historien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist med Stieg Larssons død. Men som en bog, der står alene uden forlæg, er Manden der søgte sin skygge en fin nok spændingsroman til efterårets kølige aftener. - Svend Brinkmann – Gå glip (146 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Brinkmann taler til vores dårlige samvittighed og får os til at reflektere over vores samfund og måden hvorpå vi agerer i det. At kunne begrænse sig og sige nej, at gå glip engang imellem er sundt, men det er også en kunst at kunne. - Jesper Wung Sung – En anden gren (554 sider) ★★★★★ udgivet 2017
Note: Jesper Wung Sungs anmelderroste roman lover, at danske Ingeborg Danielsen har forelsket sig ordløst og intenst i kinseren San Wung Sung og mener det på trods af en 554 siders sansemættende, ordrig og sproglig stor læseoplevelse. En anden gren er ikke kun en storslået og gribende kærlighedshistorie, det er også et historisk tidsbillede og en fortælling om mødet mellem forskellige kulturer før, under og efter en krigstid. Tænk, at en så stærk sproglig roman netop forklarer så stærk en ordløs forelskelse. - Diana Gabaldon – Den rejsende (1010 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Jeg har læst Den rejsende (eng. Voyager), men glædede mig til den danske oversættelse, som jeg passende kunne læse, inden tredje sæson af tv-serien gik i gang. Den rejsende er en altopslugende, dramatisk, romantisk rejse tilbage til 1700-tallets krigshærgede Skotland, Amerikanske Boston i et mandsdomineret 60’erne og en farefuld rejse på havet mod de Vestindiske Øer. Diana Gabaldon har begået et mesterværk med tredje bog i serien om den rødhårede højlænder Jamie Fraser og hans tidsrejsende kærlighed, Claire Fraser. - Stephanie Gabers – Caraval (413 sider) ★★★ udgivet 2017
Note: En udmærket YA-roman. Stephanie Garber skriver troværdigt og detaljeret omend til tider lidt klichépræget, men hendes karakterer bliver præsenteret med en tilpas blanding udlevering og mystik, så man som læser ikke kan undgå at blive draget af dem. En udmærket romance/fantasy fortælling om kærligheden mellem søstre. - Astrid Lindgren – Ronja Røverdatter (229 sider) ★★★★★
Note: Jeg har altid elsket Ronja Røverdatter, og jeg nød virkelig gensynet med Ronja, Birk og skoven. Fantastisk bog til alle aldre! - Jolien Janzing – Audrey & Anne (300 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Hollandske Jolien Janzing har begået en stærk og gribende beretning om krigsdøtre, håb, familie og loyalitet.
I prologen står otteogtyveårige Audrey Hepburn i sin sætterhytte i Bürgenstock i Schweiz i 1957 og venter på Otto Frank. Otto vil nemlig have Audrey til at spille hans datter Anne, i den kommende filmstisering af den afdøde piges dagbog, der efter hendes død, kort inden Anden Verdenskrig endte, er blevet til Annes sidste tanker. Audrey skal spille Anne i filmen: “Anne, der var så meget mere ædelmodig end hun selv; og som var død, mens hun levede et letsindigt liv”. Audrey og Anne er begge født i 1929, begge krigsdøtre. Men hvor Audrey er datter af en hollandsk baronesse og en britisk lykkejæger og født i Belgien, er Anne født i Tyskland af jødiske forældre. Ophav der får vidt forskellige konsekvenser for pigerne, da krigen bryder ud og de begge flygter med deres familier til Holland. Her bliver pigernes historie bliver sammenflettet. - Lasse Holm – Lodbrogsønnernes hævn (386 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: Lasse Holms første del af en planlagt trilogi om den tidlige vikingetid er fyldt med legender, sagn, hævntogt og hemmeligheder. Det tegner godt for resten af serien. Som ret stor fan af den historiske tv-serie Vikings, var jeg hoppende af glæde, da Politikens Forlag spurgte, om jeg ville anmelde første del af Lasse Holms trilogi om den tidlige vikingetid Lodbrogsønnernes hævn, og den levede fint op til mine forventninger. - Lotus Turell – Hemmeligheder for Pige (204 sider) ★★★★ udgivet 2017
Note: En vigtig bog og et rørende indblik i livet som datter af den store digter Dan Turell. - Mich Vraa – Haabet (415 sider) ★★★★★
Note: En af årets største læseoplevelser, som jeg helt sikkert skal genlæse! Mich Vraas stærke, modige og smukke roman om slavehandel på De Vestindiske Øer er altopslugende fra første side, sprogligt overlegen og gennemført i sin brevudveklselende fortælleform. Uden tvivl min største læseoplevelse i år! I fragmentariske kapitler får vi gennem flere interessante fortællerstemmer i brevform fortalt historien om slavehandel på de Dansk Vestindiske Øer i slutningen af 1700-tallet, ligesom den uretfærdige forskel på hvid og sort, slave og fri udpensles. For “mens førstnævnte kom som eventyrer og nybygger for at høste øernes rigdom, kom sidstnævnte mod deres vilje, som de usleste af væsener, knap nok mennesker, for at slide sig til døde og se deres børn og kære gøre det samme for den hvide mands forgyldte kraveknappers skyld”. - Mich Vraa – Peters kærlighed (512 sider) ★★★★
Note: Jeg var så begejstret for Haabet, at jeg straks læste Peters kærlighed. Mich Vraa gør det igen. Med den selvstændige fortsættelse af sin prisbelønnede roman Haabet fra sidste år, har han med Peters kærlighed skabt den perfekte to’er. Vi fortsætter hvor vi slap, i samme stil, med poetisk, sansemættende sprog og i en spændingsfyldt dagbogs- og brevudvekslende form. - Jeannette Walls – Glasslottet (384 sider) ★★★★★
Note: Glasslottet er ikke kun en personlig, hjerteskærende fortælling om en nomadefamilie med en utopisk drøm, det er også en universel, socialrealistisk skildring af 60’ernes fattige, Hill-Billy USA med små bondske samfund, slidte bygninger og barske mennesker. Jeannette Walls skriver, så det mærkes i krop og sind! Filmatiseringen kan i øvrigt også varmt anbefales! - Vita Andersen – Indigo (350 sider) ★★★★
Note: Jeg har skrevet opgave om Vita Andersens Tryghedsnarkomaner på uni, og derfor var jeg selvfølgelig nødt til også at læse denne rørende erindringsroman om Vitas barndom. En meget barsk men smuk bog, som jeg havde svært ved at lægge fra mig. - Jacob Wendt Jensen – Lise Nørgard 100 år (400 sider) ★★★
Note: En udmærket biografi, men ikke på højde med Jens Andersens-biografi-skrivestil, som jeg elsker. Jeg var mest optaget af kapitlet omkring Matador, men jeg kunne godt lide det rå og ærlige portræt af Lise, som også var og er en hård kvinde. - Elena Ferrante – Min geniale veninde (383 sider) ★★★★★
Note: Jeg kan slet ikke huske, hvordan mit liv var før Ferrantes Napoli-romaner. Hold nu op! Bedste bogserie nogensinde! Anbefales til alle! Elena Ferrantes bestsellerroman Min geniale veninde smager af Italien som en pasta bolognese på Piazza Navona: uovertruffent og autentisk. Ferrante begejstrede mig, da jeg læste hendes debutroman fra 1992, Besværende kærlighed, om det problematiske forhold mellem mor og datter, og selvom mine forventninger til Napoli-serien var høje, så formår Ferrante til fulde at indfri dem i sit filmiske mesterværk om det komplicerede venskab mellem de to napolitanere, skomagerens Lila Cerullo og portnerens Elena Greco. Sproget og fortællingen er konsumerende, beskrivelserne af et efterkrigstidens Italien og et fattigt kvarter i Napoli bag banegården står skarpt. Jeg har ikke været så begejstret for Italiensk kunst siden Coppolas filmatisering af Mario Puzos Godfather-roman og Al Pacinos eminente portrættering af Michael Corleone. Ferrante made me an offer I couldn’t refuse. bør nydes med valipolitiansk drue og Nino Rotas Godfather Waltz. - Maria Helleberg – Stormene (717) ★★★★
Note: Maria Helleberg skriver fremragende og med sans og respekt for renæssancens sprog og miljø, når hun tegner et nuanceret indblik i reformationens Danmark med al sin magt, politik og kærlighed. Det mærkes allerede fra romanens første side, at der ligger en slumrende melankoli og tragik under hele handlingen. En lidt lang roman, som anbefales til den virkelig meget historie-interesserede. - Pia Ryding – Smukke og lille skat (234 sider) ★★★★
Note: Man gjorde to børn fortræd. I romanen Smukke og lille skat skildrer forfatteren Pia Ryding ærligt og gribende en familie præget af tavshed og incest. Søstrene Mille og Pia fortæller hver især deres version af barndommen fyldt med skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb og tavshed. En barndom, hvor de for det meste er overladt til sig selv og ikke bliver passet på af forældrene. - Sofie Maria Brand – Jul i andre lande (64 sider) ★★★★
Note: Med Jul i andre lande giver Sofie Maria Brand læseren et hyggeligt indblik i fejringen af en af årets største højtider. Kom i julestemning i Japan med deres papirparaply-julepyntende juletræer eller spis Bûche de Nöel i Frankrig, tag med når børnene i Spanien sætter nypudsede sko i vinduet til julemanden og fejr jul med søkonger og kaffemik i Grønland. - Elena Ferrante – Historien om et nyt navn (560 sider) ★★★★★
Note: Ferrante er stadig fantastisk, og jeg var komplet opslugt af fortællingen om Lila og Elena og deres venskab i det fattige Napoli. - Elena Ferrante – Dem der flygter og dem der bliver (480 sider) ★★★★★
Note: Politikens anmelder skriver, at verden omkring en forsvinder, når man læser Napoli-romanerne, og det er netop, hvad jeg har oplevet. Jeg er rejst med Lila og Elena til Napoli, Firenze og Milano, og har glemt verden omkring mig imens. Bogserien er uden tvivl en af de bedste, jeg har læst nogensinde, og jeg nærmest overfalder andre læsere med anbefalinger om, at de bør anskaffe sig dem og gå i gang med det samme. Ferrantes sprog og evne for at skrive menneskets og venskabets mange lag frem er fuldstændig overvældende samtidig med, at hun giver et troværdigt og autentisk indblik i italiens historie fra 40’erne op til 70’erne. Det smager af italien, så det føles som om, at du selv er der. - Jane Austen – Emma (256 sider) ★★
Note: Overtalelse handler om den 19-årige Anne Elliot, der forelsker sig i den fattige men ambitiøse søofficer Frederick Wentworth, som hun selvfølgelig ikke må få. Og selvom jeg elskede Stolthed og fordom, så blev Overtalelse aldrig noget for mig. Den var for sløv, for lidt handling og for lidt romantik imo. - Leonora Christina Skov (284 sider) ★★★★★
Note: I romanen fortæller Leonora om sig liv, fra ensom pige ved navn Christina i et parcelhuskvarter i Helsinge, til den unge litteraturstuderende, der skifter navn til Leonora, bliver forfatter og forelsker sig i en kvindelig præst. Det er en rørende og personlig beretning om at stå på egen ben, stå ved sig selv, og at længes efter sin mors kærlighed, selv når hun er død. Min anmeldelse af romanen kan læses på udgivelsesdatoen.
Mine litterære (og bloggish) nytårsfortsæt:
Nyt tema til bloggen, skal flytte den til webhotel, så jeg kan få flere moduler og funktioner som fx SEO, og så er det vist på tide, at jeg får taget nogle ordentlige pressebilleder.
Her til slut vil jeg lige nævne tre udgivelser, som jeg ser frem til i 2018: Leonora Christina Skovs Den, der lever stille, jeg har læst og anmeldt den, og I kan godt glæde jer til den 11. januar 2018, den danske oversættelse af Diana Gabaldons fjerde Outlander-bog Trommer i det fjerne, som udkommer 16. januar 2018, læs min anmeldelse af forgængeren Den rejsende lige her. Og ikke mindst fortsættelsen til Linda Vicrorias Rør mig-homoerotiske trilogi Tag mig, der udkommer 1. juni 2018.
I ønskes alle et fantastisk nytår! Tak fordi I fulgte med her igen i år!
Hvad er dine mål for 2017?